Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) måtte en tur på skadestuen efter at være blevet stukket tilfældigt af en kniv i sit ene ben. Der var ikke tale om et overfald, men et uheld, da borgmesteren stak sig på kniven.
Ulykken skete i Kannikegade i det centrale Århus, hvor borgmesteren under et telefoninterview med Århus Stiftstidende satte sig på en bænk for at blive fotograferet af nogle studerende fra idrætshøjskolen i Århus.
- I det vi satte os ned på bænken, mærkede jeg et prik i benet. Det viste sig at være en kniv, der stak gennem en taske, som en mandlig studerende havde på sig, siger Nicolai Wammen til Århus Stiftstidende.
Han opdagede, at blodet drev ned ad benet.
- De unge var enormt søde og hjælpsomme med at få det stoppet og meget kede af det skete, fortæller Nicolai Wammen.
Han vil overhøre en opfordring fra skadestuen om at holde sig i ro et par dage, idet han torsdag aften skal til Aarhus Symfoniorkesters jubilæumskoncert med dronning Margrethe i Musikhuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker