Det er svært at spare på daginstitutionerne. Og øvelsen bliver næsten umulig, når vrede forældrene blokerer kommunens institutioner få dage før et kommunalvalg. Det måtte medlemmerne af Børne- og ungdomsudvalget i København sande fredag aften. Her skulle politikerne i udvalget enes om at udmønte besparelser for 47,7 millioner kroner på daginstitutionsområdet, men mødet endte uden resultat.
I stedet skal besparelserne nu op i forligskredsen bag budgetforliget, der består af alle partierne i Borgerrepræsentationen. Og her vil man ikke kun kigge på daginstitutionsområdet. Partierne skal også overveje, om besparelserne kan findes på andre områder, lyder meldingen efter aftenens møde.
Det er endnu uvist, hvornår forligskredsen kan mødes, men hvis der ikke findes en afgørelse i weekenden, vil institutionerne formentlig blive blokeret igen mandag. Københavns Forældre Organisation har nemlig indkaldt til stormøde søndag. Ifølge presseansvarlig Nina Reffstrup vil forældrene fortsætte med at lægge pres på politikerne, indtil de finder ud af at spare på andet end daginstitutionerne.
Fredag var nogle af de københavnske daginstitutioner blokkeret af utilfredse forældre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde