Kun 35 procent af hovedstadens fjernvarmeforsyning kommer i dag fra vedvarende energi. Men en ny rapport fra Varmeplan Hovedstaden viser, at vedvarende energi på bare fem år kan komme til at dække mere end 70 procent af fjernvarmeforsyningen.
- Rapporten viser, at vi hurtigt kan omstille os fra et fjernvarmesystem, der er baseret på fossile brændstoffer til et, der er baseret på vedvarende energi. Bare ved at omlægge systemet til afbrænding af affald og biomasse kan vi øge andelen til 70 procent, siger Thomas Hartmann, som er projektleder for Varmeplan Hovedstaden.
Han understreger dog, at det kun kan lade sig gøre, hvis staten fortsat belønner brugen af vedvarende energi med afgiftsfordele og tilskud.
Gør staten det, vil der nemlig være incitament til at udvide systemet med jordvarme, varmepumper og solvarme og komme op på 87 procent vedvarende energi.
Rapporten viser, at man kan komme endnu længere, hvis man sorterer forurenende materialer fra i affaldssorteringen.
Det er Københavns Energi, CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab) og VEKS fra Københavns Vestegn, som står bag rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker