Danmarks største by er stedet, hvor de unge samles og slår sig ned.
I hvert fald er Københavns Kommune den kommune i Danmark, hvor der bor færrest ældre. Kun hver tiende borger er over 65 år, hvilket står i skarp kontrast til kommunens situation for 25 år siden, hvor København havde den femtehøjeste andel af ældre på 23 procent.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Den unge sammensætning af borgere skyldes især to faktorer. Tilbage i 60'erne og 70'erne var det kutyme, at de erhvervsaktive flyttede ud af byen og slog sig ned i en omegnskommune som Vallensbæk og Albertslund, hvor andelen af ældre siden 1986 er firedoblet.
Samtidig er antallet af studerende i København, og Danmarks andre store byer, steget støt de sidste 25 år, hvilket er med til at reducere andelen af ældre over 65 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde