København får flere flygtninge i job end andre storbyer

I København kommer knap hver tredje flygtning i job, og dermed er landets hovedstad et stykke foran andre storbyer i Danmark i forhold til flygtninges beskæftigelse.

Det viser nye tal, som Dansk Erhverv har trukket fra Udlændingeregisteret. Tallene gælder flygtninge, som har fået opholdstilladelse siden 2013.

Således har 31 procent fået job i København, 17 procent har fået job i Aarhus, 22 procent har fået job i Odense, og 13 procent har fået job i Aalborg.

- Vi kan se, at der er meget store forskelle på tværs af kommunerne, og det efterlader noget potentiale, når man ser på de kommuner, der ligger i den lave ende, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv mener, at flere praktikforløb i virksomheder vil hjælpe flygtninge til at få et arbejde.

Borgmester i Aalborg og formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) er enig i, at kommunerne skal lære af hinanden. Men han er ærgerlig over erhvervsorganisationens negative fokus.

- København er jo en meget større kommune end Aalborg med mange flere arbejdspladser. Når vi har fået to og en halv gange så mange flygtninge i den periode, så har vi jo også en meget større opgave, siger han.

Aalborg har i perioden modtaget 1024 flygtninge, mens der i København er kommet 458 i samme tidsrum.

- I Aalborg klør vi selvfølgelig på med krum hals og er klar til lære af andre. Men min opfattelser er, at vi har gjort en helhjertet indsats for at få flygtninge i job, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han understreger blandt andet, at der på landsplan er sket en stor fremgang.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at på landsplan er 27 procent af flygtninge i beskæftigelse efter tre års ophold, mens tallet sidste år var 20 procent.

I én kommune er der flere flygtninge i arbejde end København, og det er Bornholms Regionskommune. Her er 37 procent af flygtninge i job efter tre år.

- Der ligger et tæt samarbejde med de private virksomhederne bag, siger Winni Grosbøll (S), borgmester i Bornholms Regionskommune.

- Vi tænker integrationsindsats, sprogundervisning og tilknytning til arbejdsmarkedet sammen, siger borgmesteren.

I marts 2016 indgik den tidligere V-regering en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og en topartsaftale med Kommunernes Landsforening.

Formålet var at gøre kommunernes integrationsindsats mere jobrettet, og flere kommuner er godt på vej og er meget bevidste om at benytte sig af virksomhedsrettede forløb.

Det mener Thomas Bredgaard Larsen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Vi kan se, at kommunerne er blevet væsentligt bedre til at få flygtninge i virksomhedspraktik, siger han.