Københavns havn får en håndfuld nye broer. Miljø- og teknikudvalget i Københavns kommune har vedtaget at bygge en række broer, der skal forbinde Nyhavn med Operaen. Det skriver politiken.dk.
Udvalget har udpeget vinderen af en arkitektkonkurrence om broforbindelsen, der nu bliver tegnet kontrakt med. Beslutningen kommer trods protester fra sejlerfolket og trods en igangværende retslig strid med Kulturministeriet.
Ministeriet mener, at kommunen i sin tid bandt sig til en direkte bro fra Skuespilhuset og den kommende p-kælder til Operaen i stedet for at lade operagæsterne gå en 1,4 kilometer lang omvej ad de broer, kommunen foretrækker.
Vinder staten sagen mod kommunen, så kan resultatet blive, at der skal opføres endnu en bro på tværs af havnen. Kritikere af Nyhavns-broerne frygter, at kommunen ved at spærre masteskibene i Christianshavns Kanal inde bag broerne bliver skyld i, at kanalen tømmes for sejlbåde, og at den i fremtiden blot vil rumme småbåde og joller.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker