CO2-udledningen i landets hovedstad fortsætter med uformindsket styrke. Forureningen lå sidste år på samme niveau som i 2005, viser Københavns Miljøregnskab 2009.
Det nedslående faktum skal ses i lyset af, at København officielt har luftet ambitioner om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad om 15 år, i 2025.
Allerede om fem år skal byens CO2-udledning ifølge klimaplanen være reduceret med 20 procent i forhold til 2005.
- Udviklingen de seneste år viser, at kurven endnu ikke er knækket, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), i en pressemeddelelse.
- Det er en klar advarsel til os politikere om, at vi er nødt til at prioritere benhårdt i efterårets budgetforhandlinger, hvis vi skal nå målet.
Hvis udviklingen skal vendes og ambitioner forvandle sig til virkelighed, er investeringer i eksempelvis vedvarende energi, el- og brintkøretøjer samt nye cykelstier påkrævet, skriver kommunen.
Miljøregnskabet rummer dog også positive tal. Blandt andet cykler flere og flere københavnere til og fra arbejde og uddannelsessted, samtidig med at risikoen for at blive involveret i en ulykke på cykelturen er faldet.
Samtidig er kommunens el- og fjernvarmeforbrug i perioden fra 2005 til 2009 steget med to procent, mens hovedstadens indbyggertal er steget med fem procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde