Peter Skov-Jakobsen bliver Københavns næste biskop. Han efterfølger den nuværende biskop Erik Norman Svendsen. Skov-Jakobsen var ikke favorit på forhånd.
Det bliver Peter Skov-Jakobsen, der den 30. august bliver indsat som Københavns nye biskop. Den 50-årige Skov-Jakobsen afløser den nuværende biskop, Erik Norman Svendsen, der har siddet 17 år på posten.
Generalsekretær i Kirkefondet Kaj Bollmann var på forhånd favorit, da han i første runde af valget fik i alt 257 stemmer, mens sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke Peter Skov-Jakobsen fik 214 stemmer. Ved torsdagens valg fik Peter Skov-Jakobsen 608 stemmer mod 353 til Bollmann.
Vejen mod valget af Peter Skov-Jakobsen har flere gange været præget af stridigheder og valgrod. Således førte det undervejs til protester fra flere personer, efter at 58 stemmer ikke blev talt med, da de to kandidater blev fundet blandt seks kandidater. Stemmerne, der svarede til fem procent af de stemmeberettigede, kunne ikke tælles med i valget, fordi de ankom en dag for sent. Kirkeministeriet mente dog ikke, det tilstrækkeligt til at erklære valget for ugyldigt.
Da de to kandidater blev fundet, fik ingen af dem over de nødvendige 50 procent af stemmerne for at blive valgt direkte, og derfor måtte valget ud i en ny runde, som Peter Skov-Jakobsen endelig vandt torsdag.
I alt 1147 personer inden for Københavns stift var stemmeberettiget ved valget.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker