København kan få nyt luksushotel i toppen af stormagasin
Ejerne af stormagasinet Illum har ambitioner om at åbne et luksushotel på øverste etage af bygningen, der ligger ved Amagertorv i hjertet af København.
Hotelværelserne, som får udsigt til byens tårne, kan blive nogle af Danmarks dyreste, skriver Berlingske.
- Vi overvejer at etablere cirka ti eksklusive hotelværelser øverst oppe under taget, siger Søren Vadmand, administrerende direktør i Illum, til avisen.
- Det kan være en rigtig god idé, fordi vi har nogle kvadratmeter på femte sal, hvor der i dag er kontorer, terrasse og en fantastisk udsigt, tilføjer han.
Illum-direktøren har også et klart billede af, hvad et sådant nyt hotel i København skal sammenlignes med:
- Det skal være på niveau med Hotel Nimb, som efter min mening er et fantastisk flot og velfungerende koncept, siger han til Berlingske.
Illums ejere, italienske la Rinascente, har sat 500 millioner kroner af til investeringer i Illum, der skal bruges over de næste fem år. Målet er - med Søren Vadmands ord - at gøre det til "Skandinaviens førende stormagasin".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned