København står til at få en ny højhastigheds-busforbindelse mellem Vibenhus Runddel og Nørreport. Det oplyser Københavns overborgmester, Frank Jensen (S). Bussen skal køre i midten af vejen for at undgå at blive stoppet af andet trafik.
Forbindelsen indgår i budgetforhandlingerne, og ifølge indstillingen fra økonomiforvaltningen skal der afsættes 60 millioner kroner til projektet.
Kommunen forventer, at passagertallet på strækningen øges markant i den nærmeste fremtid i forbindelse med realiseringen af Københavns Universitets campusplaner langs Nørre Alle samt udbygningen af Rigshospitalet og Panuminstituttet.
Og da strækningen ligger i en korridor, som ikke er betjent af hverken S-tog eller Metro, er der behov for bedre pålidelighed og kortere rejsetid for busserne, hvis de skal kunne være et reelt alternativ til biltrafikken, lyder begrundelsen.
Frank Jensen ser den nye busforbindelse som et led i kampen for at sikre vækst i hovedstaden.
- Med 11 universiteter og 165.000 studerende i Øresundsregionen er vores styrke i vækstkapløbet viden. I det lys er jeg særlig glad for udviklingen omkring Nørre Campus og selvfølgelig også for beslutningen om at gennemføre en højklasset busløsning.
- Udvikling af Nørre Campus vil skabe forbindelse mellem vidensinstitutionerne i Øresund, tiltrække studerende og medarbejdere fra både Danmark og udlandet og dermed sætte gang i væksten og beskæftigelsen i byen, siger Frank Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde