København vil have Kommunernes Landsforening med på at lave en handlingsplan for, hvordan hjemvendte krigsveteraner hjælpes tilbage til et civilt liv.
Overborgmester Frank Jensen (S) og beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) kritiserer regeringen for ikke at inddrage kommunerne i arbejdet med en ny veteranpolitik til trods for, at det er kommunerne, som har den daglige kontakt med de hjemvendte soldater, som ofte er psykisk mærkede af deres oplevelser.
Det er ikke godt nok, at det kun er private støtteinitiativer, der i dag tager sig af vores hjemvendte soldater, og det er heller ikke godt nok, at regeringen ikke har taget initiativ til at inddrage kommunerne i arbejdet med Danmarks veteranpolitik, siger Frank Jensen.
Han vil have KL til selv at formulere en veteranpolitik uden om regeringen.
- Så kan vi jo håbe, at regeringen vil lade sig inspirere af vores forslag, siger Frank Jensen.
På Christiansborg vil Dansk Folkeparti have socialminister Benedikte Kiær (K) til at se på, hvordan krigsveteraner kan hjælpes i gang igen i Danmark.
- Jeg har bemærket, at kommunernes socialafdelinger kun har ét regelsæt at arbejde efter. De skal lægge pres på soldaterne for at få dem i arbejde, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen og understreger:
- Hvis det betyder, at soldaterne bliver endnu mere syge og mister kontanthjælp og hus og hjem, må vi have ændret reglerne.
Forsvarschef Knud Bartels nedsatte i april et såkaldt veteranforum med repræsentanter for frivillige organisationer og personaleorganisationer. Forsamlingen skal komme med forslag til, hvordan støtten til krigshærgede veteraner forbedres.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde