To overfald i forbindelse med det nyligt afviklede World Outgames ryster ikke københavnerne. De vil have flere internationale begivenheder til hovedstaden. Det viser en meningsmåling blandt 1294 københavnere, som analysefirmaet Capacent har udarbejdet for turistorganisationen Wonderful Copenhagen.
Hele 90 procent af de adspurgte mener, at det er vigtigt, at København markerer sig internationalt ved at tiltrække og holde store kulturbegivenheder. 83 procent er enig i, at det er vigtigt at få topmøder og konferencer til byen, mens 75 procent synes, at der skal holdes store sportsbegivenheder. Desuden mener 87 procent af københavnerne i målingen, at store politiske møder, sports- og kulturbegivenheder vil gavne Københavns internationale omdømme.
København skal i de kommende måneder være vært for to store internationale begivenheder - Den Internationale Olympiske Komités, IOC's, kongres i oktober og FN's klimatopmøde i december.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker