Økonomiudvalget i Københavns Kommune har tirsdag vedtaget SF's forslag om et forbud mod kildevand i flasker og beholdere i kommunens kontorer og institutioner. Beholderne forurener nemlig vandet, så nu må kommunens ansatte slukke tørsten ved vandhanen.
Som alle andre store kildevandsbeholdere på det danske marked, er de vanddunke, som Københavns Kommunes 45.000 ansatte drikker vand fra, fremstillet af polycarbonat og indeholder det hormonforstyrrende bisphenol. Det er et stof, der blandt andet er mistænkt for at påvirke forplantningsevnen. Stoffet er også på EU?s liste over stoffer, man mistænker for at være kræftfremkaldende.
- Jeg håber, at København kan gå foran i klimakampen og vise andre kommuner og offentlige myndigheder et godt eksempel med denne beslutning. Når det på denne måde er muligt at spare penge, hjælpe miljøet og være med til at passe på borgernes helbred, så har jeg svært ved at se begrundelserne for at fortsætte med kildevand i beholdere og på flaske, siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i en pressemeddelelse.
Københavns Kommune forventer at spare mellem 1,3 og 1,6 mio. kr. årligt på at drikke postevand frem for kildevand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned