Københavnske skoler vil tilbyde hpv-vaccination
Fremover får alle elever i 6. klasse i de københavnske skoler tilbud om at få hpv-vaccination i skoletiden. (Arkivfoto) Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Samtlige elever i 6. klasserne i Københavns Kommune tilbydes hpv-vaccination i skoletiden, skriver Berlingske.
Københavns Kommune indfører hpv-vaccination på alle skoler.
Det skriver Berlingske.
Samtlige elever i 6. klasserne i kommunen bliver nu tilbudt at blive vaccineret i skoletiden.
Det siger fungerende sundhedsborgmester i Københavns Kommune, Klaus Mygind (SF), til avisen.
Eleverne i 6. klasser i København vil snart få besked via deres forældres e-Boks. Dermed bliver Københavns Kommune den første i Danmark til at tilbyde elever at blive hpv-vaccineret på skolen.
Målet er at beskytte dem mod livmoderhalskræft og andre former for kræft.
- Der er for få, der bliver vaccineret i København, siger Mygind.
- Det er selvfølgelig vigtigt, at forældrene tager ansvar her, men skolerne kan også skubbe på med viden og god undervisning, som kan inddrages i forbindelse med vaccinationen og være med til at få folk til at tage stilling og handle.
- Ligeledes kan skolen have blik for, at der måske er nogle børn, som måske skal have en ekstra hånd for at blive vaccineret, siger han.
Tilbuddet i København kommer i forlængelse af et pilotprojekt. Her fik elever på fire skoler i kommunen mulighed for at blive hpv-vaccineret i skoletiden.
145 elever i 6. klasserne fik ifølge Berlingske tilbuddet. Og 26 fik den første vaccine og 20 også den anden, viser en opgørelse.
I den udvidede ordning får alle elever i 6. klasse tilbuddet i marts og september 2020, skriver Berlingske.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker