Købmænd sure på Scandlines

Scandlines' lokkende tilbud om øl, vin og spiritus til priser med tyske afgifter og tysk moms har fået organisationene De Samvirkende Købmænd til at rase over rederiet. Det fortæller DR P4 Sjælland.

- Det virker fuldstændig grotesk, at et tidligere dansk statsejet rederi i den grad underminerer det danske skatte- og afgiftssystem og samtidig øger importen af ikke pantbelagte øldåser, hvoraf mange ender i den danske natur, siger De Samvirkende Købmænds direktør John Wagner til DR P4 Sjælland.

Direktøren vil nu bede transportministeren fortælle Scandlines' ledelse, at den bør standse markedsføringen.




De Samvirkende Købmænd er så utilfredse med Scandlines' reklamer for rederiets bordershops i Puttgarden og Rostock, at de vil have regeringen til at gribe ind.

Offentliggjort Sidst opdateret