Koch-rapport: Lavere dagpengesats til ledige over 30 år
Foto: DRESLING JENS
DRESLING JENS
Skarp kritik af det danske beskæftigelsessystem.
Der lyder nu en skarp kritik af det danske beskæftigelsessystem i den længe ventede rapport fra Carsten Koch-udvalget. Det erfarer DR Nyheder.
DR-Nyheder er i besiddelse af rapportens anbefalinger, der slår fast, at den nuværende indsats "ikke i tilstrækkeligt omfang er målrettet den enkelte lediges konkrete behov".
Derfor kommer udvalget med en stribe anbefalinger.
Blandt de mere opsigtsvækkende er, at ledige over 30 år får mulighed for at tage sig en erhvervsuddannelse, men det betyder omvendt, at de ledige bliver sat ned i dagpengesats.
Altså, kommer de selv til at betale en del af regningen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Hvor meget lavere satsen skal sættes ned, undlader Koch at komme med sit bud på, men i rapporten kan man dog læse, at der vil være mulighed for at tage et lån, så man kommer op på dagpengeniveau.
Lånet skal dog betales tilbage efter endt uddannelse.
Samtidig foreslår Koch, at systemet i fremtiden henvender sig mere til de ledige, som har behov.
Det betyder, at retten til selvvalgt uddannelse forsvinder. I stedet skal de ledige igennem en afklaring.
Dem, som umiddelbart ikke vil have det store besvær med at komme i job, mister retten til uddannelse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde