Flere kvinder end mænd dør af lungesygdommen KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom. Forskningen tyder på, at kvinder tåler rygning dårligere end mænd.
Inden for de seneste ti år er antallet af kvinder, der dør af KOL steget i både Europa og USA. Herhjemme tæller antallet af kvinder, de indlægges med KOL hvert år flere end 12.000, mens omkring 10.000 mænd indlægges.
- Vi ved, at hvis kvinder ryger lige så meget som mænd, så har kvinderne en større risiko for at udvikle KOL. Men årsagen er uafklaret. Det kan have sammenhæng med, at kvinders lunger er mindre, siger overlæge ph.d. Nina Godtfredsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital til Fokusmagasinet om forebyggelse og behandling. Hormonelle faktorer kan være en anden forklaring.
Større viden om årsagen til mænds og kvindes forskellige reaktioner ville betyde, at behandlingen kunne målrettes bedre. Samtidig vil en tidlige opsporing af KOL kunne spare samfundskassen for milliarder af kroner. Ofte opdages sygdomme så sent, at egentlig behandling er uden stor effekt. Ifølge en aktuel undersøgelse havde hver tredje patient, der kom til lægen i anden anledning, KOL, uden at vide det.
Ifølge en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut koster KOL to milliarder kroner årligt til behandling. Inddrages alle sundhedsudgifter, viser en undersøgelse fra Helsingør Kommune, at regningen snarere er på 4,5 milliarder kroner årligt.
Ifølge Danmarks Lungeforening har 430.000 danske KOL. Heraf 270.000 i middel til svær grad.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde