Kold weekend i vente: Salt på vejene kan miste effekt
Foto: Arkiv
Arkiv
Natten til søndag kan der lokalt komme under 12 frostgrader, og det kan medføre ekstra sne- og isglatte veje.
Kulden over Danmark vil fortsat sætte sit præg på vejret hen over weekenden, oplyser DMI. Det betyder blandt andet, at salt, som bliver strøet på vejene, kan miste noget af sin effekt.
- Så kør forsigtigt, siger meteorolog Lars Henriksen.
Det er især i nattetimerne, at vejene kan være ekstra sne- og isglatte, fordi temperaturen visse steder kommer under ti frostgrader.
- I løbet af de kommende dage trænger koldere luft frem til os fra nordøst. Så weekenden bliver kold, og i områder med sne kan det natten mellem lørdag og søndag blive ned mellem minus 10 og minus 12 grader, nogle steder måske endnu koldere, hvis der samtidig kommer en opklaring forbi, siger Lars Henriksen.
Det vil typisk være inde i landet, at der bliver koldest. Foruden kulde kommer der også mere sne til landet. Et lavtryk, der lægger sig over Nordsøen i løbet af fredag, skaber dog en vis usikkerhed om, hvor og hvornår sneen vil falde.
- Man kan sige, at jo længere vestpå, man befinder sig, desto større er chancen for, at der kommer sne, siger Lars Henriksen.
- Men det er meget usikkert lige nu, tilføjer han.
Mens fredag og lørdag vil blive præget at kulde og hvidt nedbør, er der god chance for, at man søndag kan nyde vinterlandskaberne i solskin.
- Søndag får vi tørt vejr med nogen sol og temperaturer fra plus tre grader til minus tre grader, lunest ved den jyske vestkyst. Det er endnu usikkert, men på nuværende tidspunkt kunne det godt se ud som om, der natten til mandag kommer lidt sne fra nordvest, siger Lars Henriksen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde