Koldfront sænker temperaturerne i weekenden
I weekenden tager det varme vejr en kort pause. Jyderne kan forvente flere skyer og byger, mens Sjælland får flere solskinstimer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vejret bliver mere omskifteligt i weekenden, der bliver præget af spredte byger og skyet vejr, siger DMI.
Efter et par dage med høje temperaturer og ditto sol kan danskerne se frem til mere omskifteligt vejr de kommende dage.
Weekenden bliver nemlig en blandet pose bolsjer, afhængigt af hvor i landet man befinder sig.
Det forklarer Dan Nilsvall, der er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Torsdag var en forpremiere på det vejr, der kommer. Det bliver lidt koldere, og allerede fredag skal et frontsystem indover landet, siger han tidligt fredag morgen.
Fredag bliver det mærkbart koldere, og de fleste steder i landet kan man forvente mellem 17 og 21 grader, men med en frisk vind.
Lørdag passerer nye frontsystemer op over landet fra sydvest, og det kan give blandet vejr.
- I Jylland kan man opleve regn og byger, men længere mod øst på Sjælland er der færre skyer og mere sol. Der sker en opdeling, der faktisk holder ved resten af weekenden, siger Dan Nilsvall.
Lørdag kan temperaturerne lande mellem 16 og 20 grader - og med skyfrit vejr i øst vil det være her, man får de højeste temperaturer.
Når vi nærmer os weekendens afslutning fortsætter vejret. Det er stadig Jylland og måske Fyn, der oplever spredte byger, mens Sjælland, hovedstaden og Bornholm kan se mere af den blå himmel.
Alle nætter holder temperaturerne sig mellem 10 og 14 grader i hele landet.
Men allerede i næste uge kan vi opleve varmere vejr igen.
- Det er kun for en kort stund, at vi ser et fald (i temperaturerne, red.). Næste uge kommer der igen varme op sydfra, men den kommer også med fronter, siger meteorologen.
Det kan give mere omskifteligt vejr, der nok byder på varme, men også muligheden for flere lokale og spontane byger.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker