Over halvdelen af de danskere, der får kolesterolsænkende medicin, fordi de har høj risiko for at få en blodprop, bliver ikke behandlet godt nok. Det svarer til over 100.000 danskere. Sådan konkluderer et endnu ikke offentliggjort internationalt kolesterolstudie ved navn Dysis, som også omfatter en dansk undersøgelse, skriver Politiken.
Seks ud af ti patienter i Danmark bliver ikke behandlet godt nok i forhold til de anbefalinger, som ESC - en sammenslutning af hjertespecialister i Europa - har vedtaget, og som danske læger har tilsluttet sig i 2008, siger den ledende overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Kristian Korsgaard Thomsen, der har ledet den danske del af Dysis-Undersøgelsen.
- 85 procent af patienter får blot den mindst effektive og den billigste kolesterolsænkende medicin på markedet. Lægerne bliver pushet hårdt af Lægemiddelstyrelsen til at starte ud med den billigste standardbehandling. For så har man da gjort noget, siger han.
Ifølge Kristian Korsgaard Thomsen betyder lægernes prioritering, at flere patienter dør. Den dyrere medicin koster tre korner og 60 øre pr. behandling, hvilket er ca. ti gange så meget som den billige. Til gengæld er den 30 procent mere effektiv.
De Praktiserende Lægers Organisation erkender, at lægerne fortrinsvis udskriver det billige præparat for at spare skattekroner. Lægemiddelstyrelsen afviser, at man presser lægerne. Det er naturligt at starte med den billige medicin og så skifte til den dyre, hvis behandlingen ikke virker, lyder det fra styrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde