Så længe der ikke er kommet flere oplysninger om, hvad der præcis lægger til grund for Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse, kan sagen blive en belastning for Helle Thorning-Schmidts kommende regering.
Det vurderer politisk kommentator Peter Goll ovenpå hovedpersonens egen forklaring om, at miseren skyldes et enkelt møde med en Bandidos-rocker i Køge.
En forklaring, der har fået eksperter til at undre sig.
- Den kan komme til at tage opmærksomheden fra de offensive tiltag, der skal komme fra en ny regering, regeringsgrundlag, ministerlister og så videre, siger Peter Goll.
Han mener, det er nødvendigt, at der bliver kastet lys over sagen, så spekulationerne fra presse og politiske modstandere kan høre op.
Ekstra Bladet erfarer således, at PET også har gjort anmærkninger om Sass mangeårige nære ven, den tidligere S-formand i Køge, Tommy Kamp.
Derfor er der brug for en afklaring, og den skal helst komme fra hovedpersonen selv.
- Det bedste er, at Sass selv giver en afklaring på, hvad der er op og ned i det her. Hvis det er andre, der afklarer den, bliver det sværere for partiet, mener Peter Goll.
Han vurderer, at Henrik Sass Larsen vil stå frem, hvis han kan se, at hans person bliver et problem for den nye regering, som han indtil i går var favorit til at blive en central del af.
- Han har brugt hele sit liv i Socialdemokratiet, så hvis han vurderer, at sagen bliver en alvorlig belastning for partiet, så tror jeg, han vil kaste mere lys over den, siger Peter Goll.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde