Hillerød byråds økonomiudvalg har fritaget kommunaldirektøren, Peter Zahlekjær, fra tjeneste, oplyser kommunen.
Det er sket med den begrundelse, at kommunaldirektøren har givet forkerte oplysninger til udvalget i forbindelse med en personalesag om billetter til en koncert med popstjernen Madonna. Peter Zahlekjær har fået billetterne foræret af IT-firmaet, KDM, som kommunen havde entreret med.
Politikerne havde ellers i første omgang frikendt kommunaldirektøren for at have gjort noget forkert efter at have fået en redegørelse. Men nu oplyser kommunen, at han har gjort sig skyldig i "alvorlige administrative fejl".
- Økonomiudvalget må konstatere, at kommunaldirektøren ikke har oplyst korrekt om de udbudsretslige regler. I den forbindelse har han ikke loyalt videregivet væsentlige oplysninger, hvorved Økonomiudvalgsbehandlingen er foregået på et ikke korrekt grundlag, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Hillerød Kommune har bedt Kommunernes Landsforening om at udtale sig om sagen med henblik på en såkaldt disciplinærsag.
Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) vil ikke siger mere om sagen, oplyser kommunen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker