En dyr iPhone og en bærbar Mac-computer til 18.000 kroner, der ikke kan kommunikere med Slagelses Kommunes it-systemer. Det er bare nogle af de indkøb, som den kvindelige leder af Plejecentret Quistgården i Korsør foretog med penge fra skatteyderne i Slagelse Kommune.
Nu er den kvindelige plejechef blevet fyret, skriver sn.dk.
Velfærdsdirektør i Slagelse Kommune, Lisbeth Mogensen, understreger, at kommunens afgørelse om at afskedige ikke vil blive fulgt op af en politianmeldelse.
- Der er ikke tale om ulovligheder, men det, der er foregået, er ikke i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag for god forvaltningsskik og personaleledelse, siger Lisbeth Mogensen til sn.dk.
Det er tidligere kommet frem, at den kvindelige plejechef har et købt kurophold på Skodsborg til sig selv, wellnessbehandlinger for flere tusind kroner og holdt en dyr julefrokoster for de ansatte. Regningerne sendte hun videre til Slagelse Kommune, og som tilsyneladende betalte uden at blinke.
Det forarger Dansk Folkepartis medlem af kommunens omsorgsudvalg, Peter Lotinga. Han mener, at regningerne for luksusvarer forlængst burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos både kommunens revision og ledelse.
- Jeg mener, at både velfærdsdirektør Lisbeth Mogensen og ældrechef Marianne Kristensen har et medansvar. Derfor har jeg da også krævet en tjenstlig undersøgelse, siger Peter Lotinga til sn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned