Flere anfald af depression, stress, højere blodtryk og flere sygedage blev en sideeffekt af kommunalreformen blandt kvindelige ansatte, som skiftede til en anden offentlig arbejdsplads eller fik andre arbejdsopgaver.
Det fremgår af en undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital, skriver Dagens Medicin.
Blandt de 400.000 offentligt ansatte, som fik ny arbejdsgiver, og de 30.000 som skiftede arbejdsplads til nye arbejdsopgaver, fik 40 procent flere kvinder depressive symptomer end i en kontrolgruppe, der ikke var udsat for omvæltninger.
De sygdomsramte kvinder sov dårligt, havde hukommelsesbesvær, var nedtrykte og orkede ikke samme arbejdsmængde som før. I gennemsnit steg antallet af sygedag også fra 7 til 11,3 dage om året.
- Selv om ingen blev fyret, men bare blev rykket rundt, så var perioden hektisk og påvirkede mange, konstaterer stressforsker og overlæge Bo Netterstrøm, der har lavet undersøgelsen.
I modsætning til kvinder, som blev rykket rundt, viser mænd ingen forhøjet hyppighed for depression, siger overlægen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker