Hillerøds sociale bedragere slipper ikke for at komme til lommerne. Men de kan slippe for en politianmeldelse.
Sådan lyder et usædvanligt tilbud nu fra Hillerød Kommune til de borgere, der har brug for at rense samvittigheden.
Har de begået socialt bedrageri, får de nu frit lejde i hele februar til at henvende sig til kommunen og bekende deres synder.
Tilbuddet fra kommunen betyder, at borgere, som begår socialt bedrageri i næste måned, kan fortælle kommunen om bedrageriet uden at blive politianmeldt.
De vil stadig skulle tilbagebetale de ydelser, de uberettiget har modtaget, men kommunen er åben for at igangsætte realistiske afbetalingsordninger, skriver Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.
Og er dét tilbud ikke nok, kommer her en grund mere. Fra 1. marts intensiverer kommunen nemlig jagten på sociale bedragere.
Blandt andet med en kontrolgruppe, der udelukkende skal lede sociale bedragere. Og til den tid er der ikke længere frit lejde.
Borgmester Kirsten Jensen kalder frit lejde-kampagnen for en god mulighed for at få lettet samvittigheden.
- Nogle gange er snyd måske ikke startet bevidst. Det kan være, en borger ikke har fået fortalt til kommunen, at man ikke er enlig længere, siger Kirsten Jensen, og fortsætter.
- Dem med dårlig samvittighed over at snyde alle os andre, vil vi gerne have til at komme frem nu, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker