Fra 1. juledag og langt ind i det nye år lå en ældre borger død i egen lejlighed, selvom myndighederne vidste, at personen lå død. Det skriver ekstrabladet.dk.
Helt præcist 9 dage gik der, før Lolland Kommunes hjemmepleje den 3. januar opdagede, at de havde glemt den døde borger.
- Det er dybt beklageligt og en fejl, som vi er kede af, siger Grete Breinheld, ældre- og sundhedschef, i Lolland kommune til ekstrabladet.dk.
Hjemmeplejen var ellers til stede, da dødsfaldet indtraf om aftenen den 25. december, og vagtlægen blev også tilkaldt som fast procedure.
Men ingen huskede på at sørge for en bedemand.
- Afdøde har ikke kontakt til sine pårørende, og vi har ikke haft numre på nogen, og derfor er det selvfølgelig vores ansvar at få kontaktet en bedemand, der kan afhente afdøde.
- Det sker desværre ikke, fordi nogle medarbejdere ikke får talt sammen, og det er beklageligt, siger ældre- og sundhedschefen til ekstrabladet.dk.
Hjemmeplejen opdagede først deres fejl, da de 3. januar rutinemæssigt skulle hente de hjælpemidler, borgeren havde lånt af den kommunale hjemmepleje.
- Vi får afmeldt alt det, som man skal gøre ved et dødsfald, men det er først, da vi henter de hjælpemidler, som vi skal bruge til andre borgere, at vi opdager fejlen, siger Grete Breinheld.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker