Kalundborg Kommune overhørte advarsler i en sag om sexmisbrug af fire børn i en familie. Det viser en ny uvildig undersøgelse fra Kommunernes Landsforening.
- Det er en sag, vi er meget lidt stolte af, siger borgmester Kaj Buch Jensen (S) til TV2 ØST.
Kalundborg Kommune reagerede for eksempel ikke på generelle advarsler om familien.
- Sagsforløbet har også vist, at vores skole og institutioner har været rigtig gode til at underrette vores myndighedsafdeling, når der har været tegn på problemer. Desværre er der ikke blevet fulgt tilfredsstillende op på disse underretninger, siger borgmesteren.
Kalundborg Kommune besluttede i september at få foretaget en uvildig undersøgelse af sagen, da flere ting tydede på, at der kunne være problemer i forbindelse med kommunens behandling af den omtalte sag.
Og KL-undersøgelsen kritiserer sagsbehandlingen i den faglige enhed Børn og Unge på en række punkter. Blandt andet manglende procedurer omkring underretning, manglende kvitteringsskrivelser ved underretninger og manglende handling på underretninger.
Kalundborg Kommune overvejer nu, om der skal fyres medarbejdere.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker