Embedsmænd i Faaborg-Midtfyn skal redegøre over for politikerne, hvilket ansvar kommunen har i sagen om en kvinde, der i to måneder boede med sin døde mand.
Hvordan kunne en 66-årig kvinde leve sammen med sin afdøde mand i to måneder i deres hjem, uden at det blev opdaget?
Det er embedsmænd i Faaborg-Midtfyn nu i gang med at undersøge, og de skal samtidig redegøre over for lokalpolitikerne, om kommunen har et ansvar og har svigtet ægteparret.
Parret boede i den lille by Tappernøje ved Faaborg og tilsyneladende har ingen opdaget, at den 65-årige mand havde ligget død i månedsvis.
- Vi er ved at lave en redegørelse til vores politiske system og til vores direktion, siger ældrechef Allan Christiansen fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Blandt andet skal redegørelsen klarlægge, om ægteparret har haft besøg fra kommunen i form af hjemmehjælp eller kommunal ældremad - og i hvilket omfang.
Den 65-årige mand var alvorligt syg af kræft, inden han døde. Fyns Politi har valgt at sigte den 66-årige kvinde for overtrædelse af straffeloven ved ikke at hjælpe sin dødssyge mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker