Kommune undersøger treårig drengs forsvinden
Den treårige dreng blev meldt savnet omkring klokken 11:40 og blev fundet senere på dagen af en borger i en skov i området. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Frederikssund Kommune vil undersøge, hvordan treårig dreng kunne forsvinde fra daginstitution mandag.
Frederikssund Kommune vil finde ud af, hvordan treårig dreng kunne forsvinde fra daginstitution i Frederikssund mandag.
Det skriver TV 2 tirsdag.
Drengen forsvandt fra sin institution på Ventevej i Frederikssund.
Drengen blev fundet af en borger i en skov i området, omkring tre timer efter at han blev meldt forsvundet.
Kommunen vil blandt andet undersøge hegnet omkring daginstitutionen, oplyser chef for Center for Børn og Skole i kommunen Trine Venbjerg i et skriftligt svar til Ritzau.
- Det er klart, at en episode som denne giver anledning til gennemgå flere ting. Det har vi iværksat i dag, hvor medarbejdere fra vores ejendomsafdeling vil undersøge hegnet og iværksætte eventuelle nødvendige reparationer, skriver hun.
Kommunen vil sammen med personalet gennemgå hændelsesforløbet i institutionen og kigge på procedurerne for de resterende børnehuse i Frederikssund Kommune.
I løbet af mandag blev drengens familie og personalet i daginstitutionen tilbudt krisehjælp, oplyser kommunen.
Kommunen har ikke yderligere kommentarer til, hvad undersøgelsen konkret skal indebære.
En drone med termisk kamera, politihunde, helikopter og flere frivillige ledte mandag efter den forsvundne dreng.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde