Først kørte han uden kørekort og blev suspenderet og politianmeldt af kommunalbestyrelsen, og nu går kommunaldirektør Søren Hovmand. Han fratræder stillingen ved udgangen af oktober.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kommunen.
Søren Hovmand fik i sin tid kørselsgodtgørelse og brugte tjenestebiler i flere år, selv om han ikke har noget kørekort. Det fik kommunalbestyrelsen til at suspendere ham og anmelde sagen.
Siden har den suspenderede kommunaldirektør bedt om at fratræde stillingen med forkortet varsel, og det siger kommunalbestyrelsen altså ja til.
I opsigelsen beklager Søren Hovmand situationen. Med opsigelsen dropper Vordingborg Kommune at rejse en disciplinær sag, og borgmester Henrik Holmer (S) er glad for, at sagen nu er overstået.
- Nu, hvor sagen er afsluttet, kan Kommunalbestyrelsen komme i gang med arbejdet med at få besat stillingen som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune. Den nuværende kommunalbestyrelse vil lave forberedelserne, så den nye kommunalbestyrelse kan træffe den endelige beslutning om ansættelsen af en ny kommunaldirektør i starten af 2010, siger Henrik Holmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker