De danske bilister og cyklister kan se frem til at skulle forcere store og farlige huller i vejene.
To ekstraordinære hårde vintre i træk med megen sne og frost har tæret så hårdt på de kommunale budgetter, at tre ud af ti kommuner vælger at udskyde "nødvendige" reparationer af frost- og sneskader på de kommunale veje.
Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt de kommunale økonomichefer.
I forvejen er vedligeholdelsen af de offentlige og især kommunale veje ifølge Kommunernes Landsforenings tal fra 2009 nedprioriteret i sådan en grad, at det vil koste cirka 12 milliarder kroner at bringe vejene tilbage i ordentlig stand.
Det viser, at kommunerne ikke kan håndtere vedligeholdelsen af vejene, mener Torben Lund Kudsk, chefkonsulent i FDM.
- Vejene er rygraden i vores moderne samfund. Derfor er det trist at se, at kommunerne smider håndkædet i ringen, siger han til Berlingske Tidende.
Formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V) erkender problemet og peger på, at for mange kommuner har været for dårlige til at tænke langsigtet:
- Problemet er, at udgifter til reparationer af veje bliver endnu dyrere, hvis kommunerne undlader reparationer af vejene løbende, siger Martin Damm.
Ifølge seniorforsker Kurt Houlberg fra Anvendt Kommunalforskning, AFK, er de ekstraordinære store udgifter til snerydning og saltning skyld i. at kommunerne har udskudt nødvendige reparationer af veje.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde