Kommuner fejler ofte i handicapsager
Foto: ERICH SPIESS
ERICH SPIESS
Kommunerne taber i de fleste tilfælde ankesager, hvor handicappede i første omgang er blevet nægtet hjælp.
Et stigende antal handicappede oplever, at de ikke kan få den hjælp, de har krav på, og derfor vælger flere at køre ankesager mod kommunerne.
Og i langt de fleste tilfælde får den handicappede ret. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I 2011 måtte Dansk Handicap Forbund anke 112 sager for dets medlemmer, og den handicappede endte med at få helt eller delvist medhold i fire ud af fem sager.
Året inden faldt 77 procent af i alt 99 sager ud til den handicappedes fordel, og næsten identiske tal gør sig gældende for Scleroseforeningen.
De mange sager, hvor den handicappede får ret, er et udtryk for, at kommunerne sjusker med sagsbehandlingerne, mener landsformand Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund.
- Kommunerne forsøger i stigende grad at spise vores medlemmer af med en form for minimumhjælp i stedet for kompensation. Men når vi kigger sagsbehandlingerne igennem, er der fejl i dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Hun peger på, at kommunerne under sagsbehandlingen for eksempel har udeladt vigtige lægepapirer, som har været relevante for sagen.
Også i Spastikerforeningen kender man tendensen. Her har efterspørgslen på hjælp betydet, at man i dag har to socialrådgivere ansat, hvor der tidligere kun var en.
Samtidig har foreningen etableret en bisidderordning, så medlemmerne kan "låne et par ekstra ører", når de skal mødes med kommunen.
Formanden for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Anny Vinter (V), erkender, at der kan ske fejl, men at det er et vilkår, når mennesker og ikke maskiner behandler sager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned