Det bliver et bøvl for kommunerne, hvis forældrene til børnehavebørn får større frivillighed til at fravælge den kommunale madpakkeordning, sådan som Folketingets forligspartier bag ordningen øjensynligt pønser på.
Det siger formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Jørn Sørensen (R).
- De fleste kommuner vil godt have lidt snor i, hvordan den ordning skal fungere, siger Jørn Sørensen.
Det vil være et problem for kommunerne at dimensionere køkkenombygninger på daginstitutionerne eller leverandøraftaler, hvis de ikke har sikkerhed for, hvor mange daginstitutioner, der skal servere med, og hvor mange portioner, der bliver brug for, siger han.
Alene det, at forligspartierne har udskudt en afgørelse til næste uge giver mange kommuner bøvl, fordi de er i færd med at skulle ombygge køkkener på daginstitutioner eller indgå aftaler med private leverandører. Det arbejde bliver nu sat i stå mange steder, siger Jørn Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker