Kommuner hyrer konsulenter til at spare på handicappede

Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på støttetilbud til borgere med handicap eller psykisk sygdom.

Det skriver Altinget på baggrund af en række aktindsigter i kontrakter og aftaler mellem kommuner og to private bureauer, Trancit og Brorson Consult.

Mindst 19 kommuner har indgået aftale med de private konsulenter, som får til opgave at gennemgå kommunens sager på udsatte borgere med det klare formål at finde besparelser.

I langt de fleste tilfælde er kontrakten udformet sådan, at kommunens betaling til rådgiverne er afhængig af, hvor stor en besparelse der opnås.

To juraeksperter vurderer over for Altinget, at en del af samarbejdsaftalerne mellem kommunerne og konsulentbureauerne kan være på kant med loven.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kalder metoden "bekymrende".

Hun vil nu bede Ankestyrelsen om at undersøge, om kommunernes metoder er lovlige.

- Det er stærkt bekymrende at se en aggressiv metode, hvor kommunerne betaler private konsulentfirmaer en resultatløn for at finde besparelser til nogle meget sårbare mennesker, som har brug for fællesskabets hjælp, siger ministeren til Altinget.

Det mest omfangsrige samarbejde om gennemgang af sager på handicap- og psykiatriområdet foregår aktuelt i Silkeborg.

I 2018 fandt Brorson Consult besparelser for mere end tre millioner kroner ved at gennemgå 50 sager for kommunen. Nu er firmaet blevet sat til at se på 294 andre sager.

Men kommunen afviser, at målet er at finde besparelser.

- Formålet har været at sikre overensstemmelse mellem behov, bevilling og pris. Den konkrete støtte, som borgeren modtager, ændres ikke af denne proces, skriver sektionsleder i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune Lars Bundgaard Leen i en mail til Altinget.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, mener, at ministeren bør gribe ind over for praksissen.

- Det lyder, som om man er ude i en meget stor gråzone.

- Hvis det her ikke er ulovligt, så må det blive ulovligt. Som borgere har vi behov for, at vi ikke bliver en handelsvare, siger Thorkild Olesen til Ritzau.