Midst 16 kommuner har tegnet KMD-kontrakter på it-systemer til deres jobcentre uden at gå i udbud, skriver Computerworld.
Udbudsskandalen fortsætter i flere kommuner, som har givet store ordre til it-virksomheden KMD uden at gå i udbud. Det sker en måned efter at Konkurrencestyrelsen kendte 29 kommuners aftaler med KMD i forbindelse med kommunernes indkøb af it-systemer for ulovlige.
De nye aftaler, der ikke er kommet i udbud, som reglerne ellers foreskriver, handler om it-produktet KMD Opera.
Én af de 16 kommuner erkender åbent og ærligt, at opgaven burde være gået i udbud.
- Viborg Kommune er nu efterfølgende blevet opmærksom på, at vi burde have været i udbud med en it-jobcenterløsning. Men det tænkte vi overhovedet ikke på i 2006 - vi tænkte kun på sikker drift per 1. januar 2007, skriver kommunaldirektør Lasse Jacobsen fra Viborg Kommune til Computerworld.
Det sker med henvisning til, at kommunalreformen trådte i kraft på denne dato.
I Randers Kommune har man sat en intern undersøgelse i gang, da det viser sig, at man har hele tre KMD-kontrakter, der ikke har været i udbud.
Kommunen tegnede i 2007 en KMD Opera-kontrakt til en værdi af 3,5 millioner kroner uden om udbud.
I 2010 blev KMD Opera-kontrakten forlænget i tre år og havde nu en værdi af 5,9 millioner kroner. Heller ikke den aftale var i udbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker