Kommuner kritiseres: I svigter de sygemeldte
Kommuner har ingen fokus på at få syge tilbage i arbejde. De tænker kun på pengekassen. Sådan lyder kritikken i en ny beretning fra Rigsrevisionen, skriver Avisen.dk.
Rigsrevisionen kritiserer blandt andet kommunerne for at vente for længe med at hive fat i arbejdsgiverne med henblik på at drøfte, hvordan den syge kan beholde sit job.
Det tager nemlig et sted mellem 42 og 79 dage fra første fraværsdag, til kommunen får indkaldt den sygemeldte til den første samtale.
- I over halvdelen af de sager, vi har gennemgået, bliver folk afskediget, siger Henrik Berg Rasmussen, kontorchef i Rigsrevisionen til Avisen.dk.
- Vi kan samtidig se, at der i nogle kommuner går ret lang tid før, de syge indkaldes til opfølgningssamtalerne.
Rigsrevisionen vurderer overordnet, at der stadig er "væsentlige udfordringer" på sygedagpengeområdet.
Det har netop været underkastet en omfattende reform. Undersøgelsen vækker forargelse i fagforeningen FOA. Næstformand Mona Striib fortæller, at konklusionerne stemmer med det billede, som FOA's socialrådgivere oplever overalt i landet.
- Kommunerne har skabt et fokus på bundlinjen i økonomien. Perspektivet med at forsøge at fastholde de sygemeldte og i at iværksætte den hjælp, der skal til, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, er fuldstændigt forsvundet, siger hun til Avisen.dk.
Rigsrevisionen peger på, at kommunernes egne mål er styret af pengepungen.
Avisen.dk har bedt formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Jakob Bundsgaard (S), om at forholde sig til indholdet i Rigsrevisionens beretning. Det har ikke været muligt at få en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker