Kommuner overvåger motionister i idrætshaller
Over hele landet udbetaler kommuner støtte til haltimer, som ikke bliver benyttet. Derfor er flere kommuner begyndt at optælle motionister ved brug af kameraoptagelser. (Arkivfoto) Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
20 kommuner bruger kameraer til at optælle motionister for at undgå tomme haller, men eksperter er bekymrede.
Motionister skal flere steder vænne sig til at blive filmet, mens de svinger badmintonketsjeren eller laver armsving i den lokale hal.
For at komme problemer med tomme haller til livs har 20 kommuner opsat eller er på vej til at opsætte videoovervågning, oplyser Hallmonitor, firmaet bag optællingssystemet.
Det skriver Jyllands-Posten.
Over hele landet udbetaler kommuner støtte til haltimer, som ikke bliver benyttet.
Eksempelvis lyder vurderingen fra Hedensted Kommune, at der i 2017 blev betalt 1,5 millioner kroner til tomme haller i kommunen, fordi ingen motionister dukkede op til de reserverede timer.
Derfor har de 20 kommuner sat kameraer op, så de kan følge med i, hvor mange der benytter hallerne.
Det er ifølge juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet et bekymrende initiativ at begynde at filme motionisterne.
- Det er et lille eksempel på trenden om, at tv-overvågningen kan løse mange problemer, og at vi som samfund mener, det er bedre end den frihed, vi havde før, siger han til Jyllands-Posten.
Selv om overvågningsbillederne sløres, så man ikke kan identificere motionisterne, er det en glidebane. Det mener Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker ved Aarhus Universitet.
- Erfaringen siger, at formålet med overvågning meget vel kan glide rent principielt. Man begynder et sted, men ender med at bruge overvågningen til noget andet end udgangspunktet, siger Peter Lauritsen til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet