Landets kommuner mister millioner af kroner, fordi forsikringsselskaberne ikke informerer dem om, at de kan få dækket deres udgifter til sygedagpenge. Det til trods for, at forsikringsselskaberne - ifølge sygedagpengeloven - har pligt til det.
Det skriver Politiken tirsdag.
En ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening viser, at kommuner som Gladsaxe, Albertslund, Rødovre, Fredericia og Ishøj stort set ikke har fået udbetalt nogen erstatning fra forsikringsselskaberne i hele 2009, mens en række andre kommuner kun har modtaget begrænsede erstatningsbeløb.
Advokatfirmaet HjulmandKaptain er en af de største aktører på markedet for inddrivelse af sygedagpenge-erstatninger. Her mener man klart, at de økonomisk hårdt pressede kommuner bliver snydt af forsikringsselskaberne.
- Hvis kommunerne ikke er opmærksomme på deres krav i disse sager, kommer pengene aldrig ind. Det er vores erfaring, siger advokat Lingsie Jensen fra HjulmandKaptain til Politiken.
Flere kommuner har taget sagen i egen hånd og hyret advokatfirmaer til at klemme erstatninger ud af forsikringsselskaberne.
Konsulent Camilla Treldal Jørgensen fra Kommunernes Landsforening (KL) bekræfter, at der er store forskelle på kommuners indtægter på erstatninger.
- Jeg skal ikke dømme forsikringsselskaberne, men når man ser på tallene, kan jeg da komme i tvivl om, hvorvidt forsikringsselskaberne er klar over, at de har den her opgave, siger hun til avisen.
Gitte Danelund, der er advokat i brancheorganisationen Forsikring & Pension afviser, at forsikringsselskaberne undlader at underrette kommunerne.
- Så det er egentlig bare op til kommuner at fremsende krav, hvis de har et, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker