Kommunerne stritter imod, når det handler om at private hænder skal overtage opgaver som ældrepleje og rengøring.
En analyse fra Udbudsrådet viser, at mere end hver tredje kommune end ikke overvejer, om opgaven kunne klares bedre og billigere af en privat virksomhed.
Formand for Udbudsrådet, Lars Krobæk mener, at der er behov for en betydelig indsats, hvis konkurrencen om offentlige opgaver skal fungere optimalt.
- Fremadrettet vil resultaterne af analysen kunne bidrage til, at Udbudsrådets arbejde for mere konkurrence om offentlige opgaver bliver målrettet og effektiv, siger han i en pressemeddelelse.
Ifølge rapporten undlader hovedparten af de offentlige myndigheder at udbyde opgaver, fordi de vurderer, at der ikke er penge at spare, eller at opgaven simpelthen løses bedre i det offentlige.
Desuden holder omkostningerne ved selve udbudsrunden også mange tilbage, ligesom nogle frygter, at vigtige kompetencer i det offentlige går tabt.
Udbudsrådets analyse konkluderer, at kommunerne stritter mere imod udlicitering end staten og regionerne. Således er det mindre end 10 procent af kommunerne, der som standardprocedure undersøger mulighederne for at overdrage en opgave til private.
Regeringen vil tvinge kommunerne til at sende flere opgaver i udbud skriver Berlingske Tidende. Udbuddet i kommunerne skal stige med ét procentpoint om året hvert eneste år. Næste år skal der således sendes serviceydelser for to milliarder kroner ekstra i udbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker