Landets kommuner træder nu hårdt på den økonomiske bremse. Blot to år efter, at velfærdsfesten kørte i højeste gear, falder udgifterne til serviceydelser næste år med godt fem milliarder kroner, skriver Berlingske Tidende.
Det skyldes, at kommunerne i 2011 vil bruge 1,2 milliarder kroner mindre, end de ifølge aftalen med staten har ret til, ligesom der næste år skal bruges over fire milliarder kroner mindre som følge af store budgetoverskridelser i 2009.
For borgerne indebærer det blandt andet færre timer på skoleskemaet, flere børn per pædagog og mindre rengøring til ældre, lyder det fra de faglige organisationer.
- Vi har igennem en række år haft stærkt stigende udgifter på først og fremmest det specialiserede socialområde og på ældreområdet, så for at få balance i kommunernes budgetter sker der en stor opbremsning, siger Jan Trøjborg.
Ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, er det uundgåeligt, at borgerne vil komme til at mærke de stramme budgetter.
- I forhold til kommunernes totale budgetter er fem milliarder kroner marginalt, men det er klart, at det ikke opleves som marginalt, når det drejer sig om daginstitutioner og biblioteker, der lukkes, eller færre lærere på skolerne. For borgerne vil det være en meget stor og en meget konkret spareøvelse, siger han.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) er imidlertid særdeles tilfreds med, at kommunerne nu sørger for, at "der er lidt luft" i budgetterne.
følge et nyt regnestykke fra de Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) vurderes det, at 6.000 offentligt ansatte mister jobbet næste år. Kommunernes Landsforening har foretaget et tilsvarende regnestykke - det peger på 5.000 afskedigelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker