Husk sygesikringskortet - og Dankortet - når du skal til læge.
Sådan kan situationen blive i det nye år, hvis regionerne gør alvor af overvejelserne om at opsige overenskomsten med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) efter et sammenbrud i forhandlingerne forleden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Den situation er tæt på, for som landet ligger, har regionerne ikke penge til at betale for den nuværende overenskomst, siger regionsrådsmedlem Jens Stenbæk (V) til avisen. Han erchefforhandler for de regionale arbejdsgivere.
Hvis regionerne vælger at opsige aftalen med familielægerne, får de ikke deres sædvanlige honorar fra Sygesikringen, og tidligere har løsningen været at lade patienter lægge ud for konsultationer, recepter eller andre ydelser og så få pengene refunderet hos kommunen.
Det er op til Sundhedsministeriet at afgøre med en bekendtgørelse, hvordan konflikten konkret skal forløbe.
Danske Regioners bestyrelse drøfter torsdag de strandede forhandlinger, og umiddelbart er konflikten den mest nærliggende mulighed, skriver Jyllands-Posten.
Der er ikke aftalt flere møder mellem parterne, og den nuværende overenskomst har overskredet sidste salgsdato, fordi den i princippet udløb i april 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde