Kong Frederik takker redningsarbejdernes indsats ved Børsen-brand
Kong Frederik kalder det et trist syn, at vågne op til den "ødelæggende brand på Børsen". (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den historiske Børsen-bygning har til i dag været et smukt symbol for København, lyder det fra Kong Frederik.
Kong Frederik kalder branden på Børsen et trist syn og takker med dronning Mary dem, der har hjulpet med redningsarbejdet.
Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.
- I morges stod vi op til et trist syn, da røg over Københavns tage vidnede om den ødelæggende brand på Børsen. En vigtig kulturarv stod og står fortsat i flammer, lyder det i opslaget.
Han siger desuden, at bygningen frem til i dag har været et smukt symbol for vores hovedstad og et byggeri, vi som nation har været stolte af.
Han fremhæver også, at dragespiret, der nu er kollapset, har været med til tegne hovedstadens bybillede
- Gennem 400 år har Christian 4.s bygningsværk Børsen været et markant vartegn for København. Gennem generationer har det karakteristiske dragespir været med til at tegne København som "tårnenes by", står det.
Branden på Børsen kunne tirsdag morgen ses fra midten af bygningen og spredte sig siden til en del af bygningen op mod Christiansborg.
Det har fået et stort antal brandvæsen, politi, beredskab og folk omkring Børsen til at hjælpe med redningsarbejdet af bygningen samt genstande som malerier i den.
Kong Frederik sender sammen med dronning Mary en tak til alle dem for deres indsats, lyder det i opslaget.
- Dronningen og jeg vil gerne takke alle dem, der siden tidligt i morges har sikret, at ingen er kommet til skade, og som har kæmpet for at redde så meget som muligt af både bygningen, såvel som de mange kulturskatte og kunstværker, som Børsen indeholder.
Kong Frederik og dronning Mary er i ankommet til Fredensborg Slot, hvor de i dag skal fejre dronning Magrethes 84-års fødselsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned