Kongehuset dropper kongelige hofleverandører
Kongehuset mener ikke længere, at ordning med royal blåstempling er tidssvarende.
Den over 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører udfases og ophører endegyldigt 31. december 2029.
Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.
- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, skriver kongehuset.
I forbindelse med tronskiftet i januar lød det fra kongehuset, at man ville tage stilling til ordningen på et senere tidspunkt. Men allerede her havde de 104 danske virksomheder, som har prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” fået en melding om, at de ville miste deres prædikat.
De kunne dog anvende den tildelte titel frem til minimum den 14. januar 2025.
Det samme gjaldt for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.
Med onsdagens melding får virksomhederne nu yderligere fem år til at forberede sig på skiftet og eventuelle ændringer i for eksempel logo.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker