Vulkanskyer fra Island kommer på tværs af dronningens 70-års fødselsdag. Lukkede lufthavne både i Danmark og udlandet betyder, at den norske kongepar og flere andre gæster måtte opgive at nå frem til gallaforestillingen i Det Kongelige Teater torsdag aften.
Ikke siden kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllup i 2004 er så mange dronninger, konger, prinser og prinsesser indbudt til fest i det danske kongehus. Mange skulle være ankommet i løbet af torsdagen for at være med til gallaforestillingen.
Blandt dem det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, men de optræder ikke på gæstelisten, og dermed er kronprinsesse Mette-Marit alene om at repræsentere nordmændene.
Derimod møder den svenske kongefamilie talstærkt frem, og dronningen får mulighed for at hilse både på sin fætter, kong Carl-Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.
Også dronningens to søstre, prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie, er med sammen med deres ægtefæller, prins Richard og ekskong Konstantin.
Blandt de gæster, som ventes til fødselsdagsfesten på Fredensborg Slot fredag, er ifølge Billed-Bladet det spanske kongepar, kong Juan Carlos og dronning Sofia, og Hollands dronning Beatrix.
Det er uvist, om de når frem, da Københavns Lufthavn tidligst åbner klokken 12. Også prins Henriks søskende fra Frankrig risikerer at måtte blive hjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker