Kongen viser sig på slotsbalkon på sin fødselsdag
Den 26. maj, når kong Frederik fylder 56 år, vil han og familien vise sig på balkonen på Frederik VIII's Palæ.
I forbindelse med kong Frederiks fødselsdag den 26. maj, vil han og kongefamilien vise sig på balkonen på Frederik VIII's Palæ klokken 12.00, skriver Kongehuset i en pressemeddelelse tirsdag.
Kongen bliver 56 år.
Den Kongelige Livgarde vil på fødselsdagen have røde gallauniformer på, som bruges ved særlige lejligheder. Klokken 11.50 vil garden gennemføre et stort vagtskifte på Amalienborg Slotsplads.
Dronning Margrethe har fødselsdag den 16. april og vil blive fejret privat. I forbindelse med fødselsdagen vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps gennemføre en mindre koncert i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot i Nordsjælland.
Dronning Margrethe fylder 84 år.
I forbindelse med tronskiftet, hvor kong Frederik den 14. januar blev udråbt til konge, var mange mennesker samlet foran Christiansborg.
Teleselskabet 3 udregnede via mobildata, at omkring 174.000 mennesker var mødt op på og omkring pladsen. Omkring 300.000 mennesker skal have deltaget i løbet af dagen, hvor kongen kørte til og fra Amalienborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet