Kongens Have lukker tidligt for at komme uro til livs
Kongens Have i København lukker normalt klokken 22:00, men hen over sommeren vil haven lukke to timer tidligere. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den københavnske park lukker to timer tidligere sommeren ud for at stoppe ulovlig adfærd i Kongens Have.
Frem til slutningen af sommeren vil Kongens Have i København lukke klokken 20.00 på alle ugens dage.
Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Ændringen sker, fordi styrelsen har konstateret, at et voksende antal besøgende i haven opfører sig i strid med ordensreglerne.
Det fortæller Niels Mellergaard, slotshavechef i Slots- og Kulturstyrelsen.
- Kongens Have har udviklet sig til en festivalplads frem for at være en have, hvor man kommer ind og nyder sin picnic og bruger haven som et rekreativt rum, siger Niels Mellergaard.
Mere specifikt er det unges indtag af alkohol og euforiserende stoffer i parken, som er med til at gøre haven utryg for andre gæster.
Niels Mellergaard uddyber, at man kender problematikken fra tidligere år. Sidste år valgte man eksempelvis at lukke parken klokken 22:00 for at løse problemet.
Han understreger, at man gerne vil holde haven åben så længe som muligt for de, der bruger haven som et frirum på en fornuftig måde.
- Men vi er nødt til klart at signalere, at haven ikke skal have karakter af en festivalplads, hvilket desværre er den situation, vi er havnet i.
- Derfor lukker vi nu haven tidligere i håb om, at det kan medvirke til at afhjælpe problemerne, og så følger vi situationen nøje i den kommende tid sammen med relevante myndigheder, siger Niels Mellergaard.
Ud over de ændrede lukningstider gør styrelsen opmærksom på, at der kun må spilles dæmpet musik i haven uden brug af en form for højttaler eller forstærker.
Derudover vil personer, som tvinger sig adgang til haven uden for åbningstiden, blive anmeldt til politiet.
Kongens Have er som følge af coronapandemien stadig på politiets liste over hotspots, hvor politiet fører tilsyn og kan indføre et midlertidig opholdsforbud, hvis for mange mennesker samles.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker