Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik var i audiens hos den tidligere pave Frans i Vatikanet i 2018. Dronning Mary deltog også i pavens begravelse den 26. april. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I anledning af søndagens indsættelsesmesse for pave Leo, sender kongeparret en hilsen til paven.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Kongeparret sender lykønskning til pave Leo XIV.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.
I anledning af søndagens indsættelsesmesse af den nye pave Leo, sender Kongeparret en besked, hvor de lykønsker paven.
Det fremgår af beskeden, at kongeparret "ønsker at udtrykke vores bedste ønsker for dit personlige velbefindende og velstanden i din region".
Derudover understreges deres værdsættelse af forholdet til Den Hellige Stol:
Annonce
- Vi værdsætter vores varige forhold til Den Hellige Stol, som er baseret på vores fælles engagement for fred, retfærdighed og religionsfrihed, står der i beskeden på kongehusets hjemmeside.
Søndagens indsættelsesceremoni markerer starten på pave Leos arbejde som den 257. pave.
Søndagens indsættelsesceremoni afholdes i Peterskirken og ved Peterspladsen. Her starter pave Leo officielt sit arbejde som den katolske kirkes overhoved. Foto: Filippo Monteforte/Ritzau ScanpixFilippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Det vurderes, at 250.000 pilgrimme, royale og verdensledere deltager i indsættelsesmessen, der foregår i Peterskirken i Rom.
Hverken kong Frederik eller dronning Mary deltager ved indsættelsesmessen.
Pave Leo overtager pavetitlen efter den tidligere pave Frans døde på 2. påskedag.
Dronning Mary deltog i begravelsen af pave Frans.
Pave Leo er den første amerikanske pave nogensinde.
Han anses for at være mere midtersøgende end pave Frans, som blev opfattet som en progressiv leder af den katolske kirke.
Pave Leo har tidligere udtalt, at han er imod kvindelige præster og at ægteskabet "er en stærk relation mellem mand og kvinde".
Den nye pave har også haft budskaber om, at man skal respektere migranters "værdighed".
Annonce
Han har boet i Peru i flere år og beskrevet sig selv som "efterkommer af migranter".
Pave Leo blev valgt som kardinal af den afdøde pave Frans i 2023.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker