Det skriver Weekendavisen, som har fået fingre i et notat fra ledelsen af balletkompagniet.
Notatet er skrevet af blandt andre af administrationschef Henrik Sten Petersen og balletmester Nikolai Hübbe, som konsulenten mistænkte for at bruge kokain.
Ifølge notatet har konsulent Helle Hein blandt andet sagt til balletmester Nikolaj Hübbe:
"Jeg gør kun det her, fordi jeg elsker dig".
"Jeg er ballettens frelsende engel."
Helle Hein afviser over for Weekendavisen at have sagt sådan.
Imidlertid fandt ledelsen af balletten, at konsulenten med udtalelserne bragte sig selv for langt ind i arbejdet.
- På denne baggrund har vi følt, at Helle Hein har haft svært ved at udøve en professionel distance til opgaven og i stedet har sat sig i en slags afhængigheds-had/kærlighedsforhold til balletten og balletmesteren, står der i notatet fra ledelsen.
Notatet kom som reaktion på den rapport, som Helle Hein skrev.
- Helle Hein - bevidst eller ubevidst - har forsøgt at eskalere eventuelle problemer og deres omfang for at kunne knytte sig tæt til balletmesteren og balletkompagniet, skriver ledelsen.
Notatet beskriver hendes optræden som usædvanligt pågående.
- Helle Hein har opsøgt og ønsket møder med balletmesteren i dennes private bolig, i weekender, sene aftener m.m. og har efter vores opfattelse haft vanskeligt ved at adskille rollen som konsulent fra ønsket om et tæt venskab med balletmesteren, skriver ledelsen.
Ifølge Weekendavisen skyldes Heins mistanke om kokainmisbrug, at konsulent Helle Hein mistolkede følgende udtalelse fra Hübbe:
- Nogle vil jo nok mene, at der ikke går røg af en brand, uden at der er ild i den.
Det var ikke ment som en bekræftelse af kokainmisbrug, men som en refleksion over, at det er et rygte, som har levet så længe, at det nok altid vil forfølge Hübbe, fremgår det af notatet.
En test af Nikolaj Hübbes hår har udelukket, at han har taget kokain i den periode, håret er vokset ud, typisk omkring et halvt år.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker