Kontakttallet stiger til det højeste i månedsvis
Den mere smitsomme deltavariant kan være en medvirkende årsag til stigende kontakttal.
Kontakttallet for coronavirus er beregnet til 1,2, oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.
Dermed er pandemien igen i vækst efter en længere periode, hvor den har været presset i bakgear.
- Det tyder på en stigende epidemi. Den mere smitsomme deltavariant har en betydning, men tallet er også forbundet med usikkerhed på grund af ændringer i testadfærd. Fortsat vigtigt at følge anbefalinger og at lade sig vaccinere, skriver ministeriet på Twitter.
Når kontakttallet er 1,2, vil det sige, at 10 smittede i gennemsnit smitter 12 andre med virusset.
Det er det højeste kontakttal siden november 2020 ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).
Tallene udregnes ved at se på antallet af smittetilfælde, der er konstateret i perioden - helt præcist er det beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.
Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet. Det siger ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.
Delta-varianten vurderes at kunne være mere smitsom end Alpha-varianten, der tidligere var kendt som den britiske variant.
Det er usikkert, hvor smitsom den er. Men University of Melbourne har anslået, at Delta-varianten er omkring 50 procent mere smitsom end Alpha-varianten.
Antallet af smittetilfælde nåede det hidtil laveste niveau i år i slutningen af juni med 149. Siden har smitten været stigende, og i starten af juli har der være 300-500 daglige smittetilfælde.
På sygehusene er antallet af indlæggelser gået ned gennem hele året, og der er nu 40 indlagte med coronavirus.
Kontakttallet er i dag beregnet til 1,2. Det tyder på en stigende epidemi. Den mere smitsomme Delta-variant har en betydning, men tallet er også forbundet med usikkerhed pga. ændringer i testadfærd. Fortsat vigtigt at følge anbefalinger og at lade sig vaccinere. #COVID19dk pic.twitter.com/YYGc1STU4U
— Sundhedsministeriet (@DKsundhed) July 6, 2021
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned