En ny fyringsrunde betyder, at den veterinære forskning forbløder og kontrollen med livstruende smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker forringes.
Det mener Den Danske Dyrlægeforening, efter at der er varslet flere fyringer.
- Nu er det simpelthen nok. Forskningen vil forbløde, og vi mister muligheden for at holde øje med smitsomme sygdomme, siger Arne Skjoldager, der er formand for dyrlægerne.
Udtalelsen kommer på baggrund af det seneste spareudspil, der betyder nedskæringer på DTU Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet.
Ud af cirka 280 medarbejdere skal cirka 60 fyres, heraf omkring halvdelen i Aarhus. De involverede er netop blevet informeret.
Nedskæringerne kommer i kølvandet på en lang række nedskæringer inden for det veterinære forskningsområde.
- Danmark risikerer at havne som et uland i den veterinære forskningsverden, og dermed er det faglige grundlag for hele den veterinære indsats truet, mener dyrlægeformanden.
Hertil kommer, at vi mister mulighederne for at holde øje med smitsomme sygdomme. Ikke kun dem, der rammer dyrene, men også sygdomme, der smitter mennesker.
Det seneste eksempel er, at man har fundet den såkaldte dværgbændelorm i en nordsjællandsk kat.
- Den smittede kat blev fundet ved et rent tilfælde, og dværgbændelorm er ikke til at spøge med. Bliver et menneske smittet, har man fået en kronisk, livstruende leversygdom, forklarer Arne Skjoldager.
Det høje veterinære stade i Danmark betyder blandt andet, at Danmark ifølge dyrlægeforeningen er fri for en række alvorlige sygdomme som svinepest og mund- og klovsyge. Det betyder også en effektiv bekæmpelse af sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker - for eksempel salmonella.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde